72 56 52 64 // ung@fredensborg.dk

Ung Queer Club

Dig og dit liv

Velkommen til Ung Queer Club (UQC), som er et fritidstilbud, der kan tilbyde et åbent, fordomsfrit og fortroligt rum, hvor man kan komme og hygge om noget kreativt, nogle spil eller bare en god kop te. Her er der plads til at være sig selv og kunne udleve, hvem man er som ungt LGBTQIA+ person. Alle kan komme, der er ingen forberedelse, du kan bare være dig selv.

Tid og sted
Tirsdag d. 5. november, tirsdag d. 12. november og torsdag d. 21. november
Kokkedal Skole Vest, Holmegårdsvej 102, 2980 Kokkedal.
Aldersgrænse
Du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Antal ledige pladser
Der er 10 pladser tilbage.

Beskrivelse

Om vores torvholder:

Hej! Mit navn er Emilie, jeg er 22 år og bruger hun/hende pronominer og glæder mig til at starte UQC med jer!
Lidt om mig, er at jeg elsker at arbejde med mennesker og nyder at møde nye ansigter. Jeg tror meget på, at alle skal kunne gå ind i et rum og føle sig set, hørt og accepteret for, hvem de er og at der skal være plads til alle. Jeg læser til pædagog på 3. semester på Københavns Professionshøjskole, med en specialisering i skole/fritids pædagogik, og arbejder som frivillig i det queer frivillige fritidstilbud i København, ved navn AURA, og har gjort det i snart 3 år.
Jeg elsker at være kreativ, legende og elsker en god snak over en kop te med nogle snacks ved siden af, og måske et hækleprojekt også til at spice det lidt op. At kunne mødes på midten sammen om noget hyggeligt kan give rigtig meget til rummets tryggere rammer, hvor der er plads til en åben dialog og uden forforståelser. Jeg vægter respekt for hinandens person og identitet som noget af det højeste og synes, at alle skulle prøve af at tænke over, hvordan vi taler til andre, vi ikke kender. Fordi et normkritisk og anerkendende sprogbrug kan være åbningen for, at man føler sig tilpas eller accepteret. Udover det elsker jeg nærmest alt musik og at spille forskellige brætspil, kan dog ikke prale med, at jeg er god, men vil give det et forsøg ;)
Knus Emilie

 

Vil du læse mere om, hvad LGBT+ er, kan du komme ind på deres spændende hjemmeside ved at klikke på linket her: https://lgbt.dk/ , her er LGBT+ ordbog https://lgbt.dk/ordbog/


Andre hold i samme kategori