Åben Skole tilbyder eleverne en anden måde at lære på, ved at inddrage det omkringliggende samfund i folkeskolen. Skolerne skal ud i samfundet, og samfundet skal ind i skolen, så eleverne oplever en sammenhæng og mening, der bidrager til læring, dannelse og trivsel.
Ungfredensborg samarbejder med folkeskolerne i Fredensborg Kommune om at lave forskellige typer af åben skole tilbud til eleverne i udskolingen. Her på siden kan du læse om vores eksisterende tilbud.
Hvis du er skoleleder eller lærer og har en idé til et potentielt samarbejde er du altid velkommen til at kontakte viceungdomsskoleleder Tinne Guldagger på mail: tigu@fredensborg.dk eller mobil: 2460 8948.
Om vores undervisere
Ungfredensborg samarbejder med undervisere med mange forskellige fagprofiler, herunder designere, sportsudøvere, kunstnere, dansere, gamere, programmører, filminstruktører, debattører, håndværkere, musikere, journalister, grafiske designere m.m. Fælles for vores undervisere er, at de er specialister, som brænder for deres fag og for at lære fra sig.