Skitur til St. Johann

Kom med på ski eller snowboard i vinterferien

Mere information

Skituren 2019 går igen til St. Johann im Pongau i Østrig. Vi glæder os meget til at komme af sted med en gruppe friske unge.

Skituren er for jer i 7.-10. klasse – nybegyndere såvel som øvede. 

St. Johann er et dejligt stort område med udfordringer til alle niveauer. Vi går efter at opleve den gode sne under skiene, frisk vind i hovedet, forhåbentlig sol, masser af fysisk aktivitet og total hygge om aftenen. 

Vi lægger vægt på, at det er ferie, men er også afsted for at stå så meget som muligt på ski og snowboard. 

Til forældrene kan vi sige, at I roligt kan slappe af. Vi skal gøre alt for at passe på de unge og sørge for, at de får en fantastisk tur. 

Kontakt Julie på tlf. 21 19 12 78, hvis du vil vide mere eller har nogen spørgsmål. 

Vi har 24 pladser. 

Torsdag d. 17. januar 2019 mødes vi alle deltagere og forældre, hvor de sidste detaljer kommer på plads - herunder værelsesønsker og skileje.

Sted: Ungecenter, Møllevej 9S, 2990 Nivå kl. 19-21

 

Om skisportsstedet St. Johann

Skisportsstedet St. Johann består af 350 km pister og 100 lifter. Vi bor 2500m fra liften, hvortil der går gratis skibus fra dør til dør. Vi skal bo på ungdomspensionatet Jugendgästehaus Schlosshof . Alle værelser er nyrenoverede med bad og toilet. Derudover er der i huset forskellige typer opholdsrum bl.a. bordtennisrum.

Pris og betaling 

Turen koster 3700,- inkl. fuld pension (morgenmad, mulighed for smør-selv frokost, samt aftensmad), hotel, transport, liftkort til 5 dage, men er ekskl. skileje/hjelmleje og forsikringer. I prisen er der også inkluderet en fælles frokostpicnic for alle én dag.

Der betales over 3. rater. kr 1000,- ved tilmelding, 1500 d. 30 november og de sidste kr 1200,- d. 11. januar 2018 Evt. skileje bestilles og betales ved infomøde i midt januar.

Hvis du har nogen spørgsmål så ring til Julie Falholt på 21 19 12 78. 

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Lærer
Ledige pladser Der er 5 ledige pladser
Pris Det koster i alt DKK 3700,00 at deltage. Vi trækker DKK 2500,00 på dit kort når vi har godkendt din tilmelding. Vi trækker automatisk resten af beløbet senere.
Andre muligheder
Dato, tid og sted

Uge 7 2019 - Vinterferien