Bag for en sag med stjernekonditor

Lær at bage lækre kager med den prisvindende konditor Anne Sigvardsen og støt en god sag!

Mere information

Vil du gerne lære at lave lækre og smukke festkager sammen med en prisvindende konditor og samtidig støtte en god sag? 
Så skal du deltage i Bag for en sag 2019 sammen med UngFredensborg!

Vores fantastiske underviser Anne Sigvardsen er konditor hos Hotel d'Angleterre i København, og har vundet bronze i Danmarks fornemmeste konditormesterskab; Årets Kage 2019. 

Denne weekend vil være en unik mulighed for at blive undervist af Anne, som vil vejlede i hvordan man bager de lækreste kager. Kagerne vil blive solgt ved UngFredensborgs præmiere biografvisning i Byens Hus Søndag d.27 oktober, til støtte for Bag for en Sag.  

Bag for en sag er et velgørenhedsinitiativ som støtter Børns Vilkår, som er en privat, humanitær organisation, der arbejder for at stoppe svigt af børn i Danmark. Børns Vilkår driver BørneTelefonen, hvor børn og unge gratis og anonymt kan tale med en voksen og få gode råd og vejledning. Derfor er Børnetelefonen et super vigtigt initiativ!

Har du lyst til at prøve kræfter med konditorfaget. Vi starter helt fra begynder niveau så alle kan være med. 

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Underviser
Holdstart lørdag 26. okt 2019 kl. 11:00
Ledige pladser Der er 10 ledige pladser
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder
Ugedage lørdag, søndag
Hvornår?

Byens Hus Egedal. Lørdag d.26 og søndag d.27 oktober

Hvor?

Byens Hus Egedal